
Indmeldelse sker ved at udfylde de indmeldelsespapirer som udleveres af børnehavens leder, når barnet er blevet tilbudt plads, samt at indbetale kr. 2500 i depositum.
Skorpebørnehaven sørger for, at barnet bliver registreret i dets hjemkommune, når barnet er indmeldt.
Hvis barnet kommer fra en anden institution, er det forældrenes ansvar at udmelde barnet fra denne med minimum én måneds varsel fra den sidste i måneden, dog nogle steder op til 3 måneder. Børnehaven oppebærer et kommunalt driftstilskud, som beregnes ud fra indmeldelsesdatoen. Da et barn ikke kan være indskrevet i to institutioner på samme tid, får alene den institution, hvor barnet er registreret i det kommunale regi, tildelt driftstilskuddet. Har man som forældre glemt at udmelde fra den gamle institution, og Skorpebørnehaven derfor mister driftstilskuddet, vil dette blive opkrævet af forældrene.
Såfremt der optages børn i Skorpebørnehaven, som ikke er berettiget til plads i kommunalt dagtilbud, hvorved kommunen ikke yder tilskud, kan bestyrelsen fastsætte øget særskilt forældrebetaling svarende til det manglende kommunale tilskud pr. barn.
