Privatskole i Nordsjælland

Fag og tider I skolen

På Skorpeskolen undervises i den traditionelle fagrække, samt lidt mere. Herunder kan man læse om nogle af de fag og tider, som vi griber an på vores helt egen måde. 

Fag som er unikke eller prioriterede:

Engelsk:

Vi prioriterer engelsk i undervisningen allerede fra 0. klasse. Faktisk starter de allerede i børnehaven.

Sprogfag:

Vi prioriterer både tysk og fransk allerede fra 5. klasse. 

Kulturfag og kristendom: 

Kristendom følger eleverne hele vejen gennem skoletiden, men udfordrer ligeledes andre religioner, livsanskuelser og etiske dilemmaer efterhånden som eleverne bliver ældre, hvor faget udvides til også at indeholde de andre kulturelle fag historie og samfundsfag, hvorfor vi fra 5. klasse kalder det kulturfag på skemaet.

Science:

Vi har sammensmeltet fysik, kemi og biologi til blot at kalde det Science på skemaet fra 7. klasse. 

Skorpeskills:

Faget Skorpeskills handler om at højne et fokus på elevernes evner til at indgå i kreative processer. At indgå i en kreativ proces forudsætter viden, værktøjer og redskaber til forarbejdning af diverse materialer og endvidere materialevalg i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Faget Skorpeskills udfordrer på den måde eleverne til at indgå i enkle designprocesser frem mod egen produktfremstilling. Målet er, at eleverne bliver i stand til, med kvalitet for øje, selvstændigt at vælge den rette arbejdsform samt værktøjer og materialer til løsning af en given opgave.

Faget Skorpeskills handler om fordybelse. Eleverne får mulighed for i ro og mag at fordybe sig i kreative processer, hvor de kan omsætte deres ideer til konkrete produkter med funktionel, æstetisk eller kommunikativ værdi for eleverne selv - eller meget gerne andre.

Faget arbejder med 6 forskellige kreative vinkler på klassetrinene 5. - 7. klasse.

Dyk ned i Skorpeskills her

TIDER TIL EN SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG 

På Skorpeskolen binder vi skoledagen sammen ved hjælp af tre forskellige ”tider”, som er en naturlig del af dagens flow af lektioner, pauser, ekskursioner m.m. Bag hver af de tre ”tider” ligger nogle grundlæggende ideer, som vi mener, er med til at skabe en god skoledag, og som vi derfor prioriterer hver dag.

SpiseTID
”Vi tror på, at en sund og mæt krop er udgangspunktet for god læring”
Børn og voksne samles hver dag om et sundt kokketilberedt måltid i skolens spisesal. Her er der mulighed for at tale med venner og veninder fra andre klasser, og tanke op til den videre skoledag.

TalentTID
”Vi tror på, at alle børn er talentfulde og skal have mulighed for at udvikle sig”
Børn samles på tværs af klasser hver uge, for at opdage, udøve og udfordre deres talenter. Med udgangspunkt i børnenes egne interesser og lærernes støtte finder man ud af, hvad man har talent for, bliver inspireret af andres talent og opnår erkendelse af, at hvis man vil være rigtig dygtig til noget, så kræver det mange timers træning. 

FællesTID

”Vi tror på, at et forpligtende fællesskab, som er synligt for alle” 

Børn og voksne samles hver uge i skolens gymnastiksal om en fællessang, spændende indslag fra klasserne eller måske gode historier eller information fra hverdagen. 

Lær mere om

Kontakt
Skorpeskolen Privatskole 
Nordre Strandvej 129
3150 Hellebæk

CVR nr: 34544581
Google Maps
T
+45 2027 9129
Mandag - fredag kl. 8.00 - 14.00
E
info@skorpeskolen.dk