Privatskole i Nordsjælland

Design for Change

DFC er verdens største skoleprojekt, som giver børn mulighed for at udtrykke egne idéer om en bedre verden og gøre noget ved dem. Det handler om medborgerskab gennem en enkel 4 trins designproces, som udfordrer børnene til at blive proaktive, reflekterende og ansvarsfulde borgere i verden. Børn lærer, at ordene ”JEG KAN” er de to vigtigste og mest fantastiske ord, som en person kan tro på, og at også børn kan opdage udfordringer i deres verden og gøre en forskel.

Skorpeskolen var den første skole i Danmark, der satte DFC på skemaet, som en obligatorisk del af skoleåret. Vi har gentagne gange vundet den nationale konkurrence omkring Design for Change, hvilket har givet flere af vores elever mulighed for at deltage i de årlige globale konferencer rundt omkring i verden. Ved disse konferencer deler børn fra hele verden deres spændende ideer med hinanden. Herunder kan du opleve stemningen fra konferencerne.

”Det, jeg kan forestille mig, kan blive til virkelighed” er ikke bare Skorpeskolens vision, men en sætning vi konkret lever ud  i undervisningen. Det betyder, at vi under DFC inddrager det normale skema for alle elever på skolen, og i stedet sætter fagligheden i spil ved hjælp af fire trin: opdag, drøm, skab og del. På denne måde udfordrer vi hinanden til at skabe positive forandringer i vores omverden. Vi udfordrer hinanden med rod i Skorpeskolens pædagogiske grundsten: nemlig at have modet til at være innovative med vores viden. Vi omdanner skolen til en lille iværksætterfabrik, hvor entreprenørskabet, det at komme fra en god idé til et konkret resultat, kommer i fokus.

Dyk ned i verdens største skoleprojekt på www.dfcworld.com

Lær mere om

Kontakt
Skorpeskolen Privatskole 
Nordre Strandvej 129
3150 Hellebæk

CVR nr: 34544581
Google Maps
T
+45 2027 9129
Mandag - fredag kl. 8.00 - 14.00
E
info@skorpeskolen.dk