Skorpeskolen har udviklet sit eget bud på god undervisning, som lever op til vores strategi og værdier. Vi kalder det læringsrejsen, og den er et udtryk for den type af undervisning, som vi hver dag forsøger at skabe i klasselokalet. Læringsrejsen inspirerer os til at gøre vores bedste og til at bevæge os frem mod moderne pædagogisk undervisning.
Dyk ned i vores læringsrejse her.
Vores lærere er ikke alvidende eksperter, men snarere facilitatorer af god undervisning. De har fokus på at skabe eksperimenterende arbejdsrum for eleverne, som ikke kun opmuntres til at svare rigtigt, men også til at være nysgerrige efter ny viden, som kan bruges til at stille nye spørgsmål. God undervisning opstår ikke ud fra gamle vaner, men snarere gennem et velvalgt og gennemtænkt pædagogisk og fagligt sigte. Derfor har Skorpeskolen udviklet sit eget bud på en lærerguide, som kan hjælpe med netop dette.
Dyk ned i vores lærerguide til god undervisning her.
