Skorpeskolen kan give støtte til elever med behov, inden for de rammer og muligheder, skolen har. Elever på skolen har samme ret til rådgivning og støtte fra det kommunale PPR-system, som elever på kommunens øvrige skoler. Det er skolens ansvar at vurdere den enkelte elevs særlige behov og inddrage PPR, når det er relevant. Vi arbejder for at imødekomme flest mulige specielle behov, uanset om behovet er støtteberettiget eller ej.
