På Skorpen har vi en rød tråd i børnelivet fra 3 år til 3. klasse. Derfor har vi lavet en fælles pædagogisk strategi, som sætter ord og tanker på, hvordan vi er sammen i hverdagen.
Vi har, ligesom skolen, valgt at udtrykke vores strategiske tanker kortfattet, helt præcist på en side. Vores strategi er et udtryk for “hvem vi er, og hvad vi tror på”, samt hvilke aktiviteter og succeskriterier, som støtter op om netop det.
Dyk ned i Skorpeskolen Privatskole strategi for børnehave og SFO her
Barndommen har værdi i sig selv og børn skal ikke kun forberedes på at blive voksne, men værdsættes som dem de er. Det betyder bl.a. at vi skal værne om børnenes fantasi, initiativer og virkelyst. Alle børn er ligeværdige og alle har værdi for fællesskabet. Vores fokus er altid på børnenes positive ressourcer og evner. Når vi italesætter de ting som børnene kan, fremfor det de ikke kan, giver det selvværd og stor motivation for deltagelse og udvikling.
Begrebet dannelse indeholder en dyb form for læring, hvor barnet er en aktiv deltager i skabelse af sig selv. Dannelse er at forankre viden og værdier i sin egen personlighed, hvilket gør det til et individuelt projekt, men ligeledes en stor pædagogisk opgave at understøtte.
Vi har ansvaret for at opstille rammer for samværet i børnefælleskabet og for at indføre demokratiske processer, der bevirker at alle bliver hørt. Vi inviterer barnet til at være aktiv deltagende i egen dannelse og til at turde at stå inde, for den man er.
Vi har alle brug for at opleve, at vi er en del af noget. Både så vi har nogen at spejle vores adfærd og tanker i, og fordi det skaber tryghed, når vi har følelsen af samhørighed med andre.
Fællesskabet er summen af dem vi er, når vi er sammen. Vi er forbundne i samværet og ofte i fælles interesser og mål. Vi er alle forskellige i udgangspunktet, men fællesskabet skal rumme mulighed for spejling og følelsesmæssig tilknytning for at give en positiv effekt.
Når vi opnår denne effekt, giver fællesskabet os mening og tryghed i en til tider kompleks verden.
Vi må give alle en plads og en vigtig rolle at udfylde. Når vi afprøver adfærd og handlinger i legen, i rutiner, i aktiviteter, så spejler vi andres reaktioner. Dermed lærer vi, hvad vores adfærd og handlinger medfører. På både godt og ondt.
Al god pædagogik baserer sig på relationer. Det er helt utænkeligt at kunne bidrage til nogens dannelse, uden at have en nær relation til vedkommende. En god pædagogisk relation er kendetegnet ved tillid, respekt og åben kommunikation mellem pædagogen og barnet. For os handler det om at skabe et trygt miljø, hvor barnet føler sig set og hørt. Pædagogen skal kunne lytte til barnets behov og interesser, samtidig med at de støtter og udfordrer barnet i deres udvikling. Og med en kærlig hånd også hjælper med at rette ind, når det er nødvendigt.
Vi er vores ansvar bevidst, når det gælder vores måder at kommunikere med hinanden på. Den måde vi taler til og italesætter børnene på, bliver den sandhed vi arbejder ud fra, og derfor må den primært basere sig på positive, anerkendende og ressource-orienterede narrativer. Børnene er lige meget værd alle sammen, og det betyder at vi skal rumme og forstå deres mangfoldighed, og hylde denne.
Relationer mellem børnene er vigtige, da de er en central rolle i deres sociale og følelsesmæssige udvikling. Gode relationer hjælper børn med at lære om samarbejde, empati og kommunikation. Når børn har stærke venskaber, føler de sig mere trygge og støttede, hvilket kan øge deres selvtillid og trivsel. Relationer giver også børn mulighed for at lære at håndtere konflikter og forstå forskellige perspektiver, hvilket er essentielle livsfærdigheder.
”Det du kan forestille dig kan blive til virkelighed”. Sådan lyder Skorpeskolens motto.
Men; Før du kan forestille dig noget, skal du lære at KUNNE forestille dig ting. Det gør vi igennem leg. Det er nemlig igennem legen at al kreativitet og fantasi udvikles. Det er ligeledes igennem legen, at vi opretholder og videreudvikler evnen til at kunne forestille sig ting.
Legen har trange kår i vores samtid, fordi den ofte skubbes i baggrunden for læring, rutiner og aktiviteter. Derfor går vi langt pædagogisk for at bringe så meget leg ind i vores hverdag som muligt. Igennem legen lærer børnene nemlig også en essentiel kompetence; at kunne fordybe sig og glemme tid og sted. Hvilket er afgørende i en tempofyldt hverdag med mange skift.
Vi anser legen som barnets vigtigste udviklingsrum. Det er her børnene eksperimenterer med det de oplever, skubber grænser og udfordrer virkeligheden. Det er her de drømmer og fantaserer og afprøver nye roller og dermed udvider deres personlighed. Vi anser også legen for en afgørende livsproces, da den er en direkte forudsætning for at kunne forstå hvad der foregår omkring sig. Dette både i forhold til at danne relationer, udvikle kreative tankegange , samt at udvikle sig til et sundt, stærkt, aktivt og innovativt menneske.
Vi kan tydeligt se, hvordan børnene altid lærer i socialt samspil med andre. Det gælder det samme for de helt små og de helt store: al erfaringsdannelse foregår ved at spejle noget man har set eller oplevet i andres reaktioner og handlinger. Derfor er legen og den kultur der opstår herigennem central i vores pædagogiske praksis, og den skal derfor respekteres, understøttes og have plads i hverdagen.
Som voksne har vi et stort ansvar for at være de kompetente sparringspartnere og rollemodeller i børnenes læringsprocesser og i legen. Vi prioriterer højt, at give plads til legekulturen i hverdagen og derfor vil man altid kunne se elementer af leg i både vores rutiner og voksenstyrede aktiviteter. Børnenes selvinitierede lege går vi ligeledes langt for at beskytte.
