Hvis du har mindre bekymringer til hverdagen i Strandhuset, er du velkommen til at kontakte os mundtligt, når du henter. Ved større bekymringer kontaktes Strandhusets leder. Husk at bekymringer generelt ikke deles når der er børn og/eller andre forældre tilstede.
Følg gerne med på intra, hvor vi hver måned udgiver en månedsplan for aktiviteterne den kommende tid.
På den måde kan man planlægge efter netop de dage, hvor ens barns yndlingsaktivitet er på programmet. Kig også gerne på skærmen i basen, hvoraf det fremgår, hvem af de voksne, der står for hvilke aktiviteter.
Vi har en forventning om at forældre kommer ind og henter deres børn, derfor har man ikke mulighed for at ringe og bede os om at gøre deres barn klar til afhentning.
